AOF er en sammenslutning af i alt 100 aftenskoler, centre, daghøjskoler og sprogcentre i hele landet. Formålet er at sprede viden og forståelse om vores samfund og kultur, udbrede demokrati i Danmark, og gøre danskerne interesserede i at deltage aktivt i samfundet. Det sker med udgangspunkt i arbejderbevægelsens ideer, for AOF er nemlig dannet af LO, Socialdemokraterne, Det kooperative Fællesforbund og arbejderbevægelsens ungdomsorganisationer.

Disse formål udfylder AOF med folkeoplysning, kulturelle aktiviteter, grund-, efter- og videreuddannelse, og hjælp til den enkelte dansker med at leve op til kravene på arbejdsmarkedet.

Hver uge bliver tusindvis af danskere på AOF’s aftenskoler klogere på alt fra madlavning, Mellemøsten og maraton til spansk, spændingsromaner og skating. Samtidig modtager mange andre voksne danskere undervisning hos AOF, så de endelig lærer at læse, skrive eller regne ordentligt. Andre steder får indvandrere, flygtninge og udenlandske studerende danskundervisning. Og ordblinde er på kurser, så de får hjælp til at skrive og læse i deres hverdag.

En stor del af AOF’s uddannelsesaktiviteter er i dag målrettet erhvervslivet og arbejdspladser inden for den offentlige sektor. AOF underviser medarbejdere i intern kommunikation, kompetenceudvikling, sprog og it, så arbejdspladsen får et fagligt løft. Og AOF sætter også gang i ting, der hjælper sundhed og trivsel på vej på arbejdspladsen.

Uanset hvad man underviser i, så tager AOF udgangspunkt i den folkeoplysende tradition, hvor man møder borgeren i øjenhøjde.

AOF Danmark er landsforbund for landets AOF-centre og afdelinger. AOF Danmarks opgave er at udvikle og varetage AOF’s overordnede politiske interesser i en lang række råd, nævn og udvalg for at sikre de bedste rammebetingelser for AOF’s aktiviteter. Derudover koordinerer AOF Danmark en række landsdækkende indsatser og kampagner.

 

Små Visioner udstillingen sætter fokus på civilsamfund og demokrati, og fortolker organisationernes visioner i en utraditionel stil, der spiller op til beskuerens fantasi. Hver plakat har QR-kode til organisations præsentation og Quiz, på denne hjemmeside.

 

Flere elev-organisationer deltager i projektet, og du støtter både dem og arbejdet med at få udstillingen ud til landets skoler, når du deler og gir’ likes. 

 

Plakater og Quizzer bliver desuden slået op på Små Visioners

 facebook side.

Del og gør en forskel!

100 organisationer deltager i Små Visioner, fordi de gerne vil sprede fortællingen om deres visioner for bedre vilkår for studerende, pressefrihed, handicappede, organdonation, veteraner, arkitektur, kunst, børn, ældre, uddannelse, ligestilling, arbejdsforhold og meget andet.

 

Når du deler, gør du en aktiv forskel, og deltager samtidig i konkurrencer, der belønner jer og de klasser, der deler mest.

 

Præmier:

Klassetur til Christiansborg, FN-byen eller lær om Christianias særlige styreform. Du kan også vælge et gavekort til vores shop.

Har I også en vigtig  kampagne eller nyhed

I vil dele med portalens brugere?

Deltagende organisationer har

eneret til brug af  denne plads

på portalens +100 sider.

 

Skriv blot til os via formularen nedenfor.

 

Så sender vi dig de

praktiske detaljer.

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev,

får du besked, når der er nye tiltag på denne side.

Submitting Form...

The server encountered an error.

Form received.

Kontakt

Redaktion

Hér kan du sende os ris og ros, idéer til forbedringer og generelle beskeder.

 

Ønsker du at bestille bøger eller udstillingssæt, så kan du også skrive hér.

Du vil straks herefter, modtage information til din oplyste mailadresse, med priser og detaljer.

Indsender formular...

Der opstod en fejl på serveren.

Formular modtaget.